Viser opslag med etiketten online shopping. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten online shopping. Vis alle opslag

torsdag den 6. december 2012

Noget nyt og tiltrængt

Jeg har købt en ny pung! Min gamle var en fra Asos, og den var vildt irriterende, og der kunne næsten ikke være noget i. Ikke at denne har specielt meget mere kort-plads, men der er flere store rum til, at jeg kan have dem liggende løst. Og så er den meget, meget pænere. Jeg er ret vild med strudselooket og med farven (som er en lille smule mørkere i virkeligheden).
Den er købt hos Urban Outfitters på tilbud til £9.00, og den fås også i brun. Urban Outfitters har lige nu fri fragt, og da jeg købte denne havde de også 20% på alt, så jeg fik også ordnet nogle julegaver i samme ombæring. Smaaaart.

Nu skal jeg flytte mine ting over i den fra den gamle! Jeg elsker sådan noget organisering, det bliver en ren fest!

fredag den 16. november 2012

Forhåbentlig nytårskjole

Da jeg var i studiepraktik så jeg denne kjole i Saint Tropez i Magasin. Og den var/er herreflot, og jeg har tænkt en del på den siden. Så den har jeg sgu lige bestilt herfra. Man kan få gratis fragt, hvis man køber for over 500 kr. Denne koster 399,- men jeg kunne ikke finde noget andet, jeg kunne lide. Det er et ret damet mærke, føler jeg, og ikke lige min stil, men denne kan jeg godt lide.

Nå. Men nu har jeg (forhåbentlig) nytårskjolen. Mangler bare nogle planer.

søndag den 28. oktober 2012

Tørklæder

Jeg glemte mit tørklæde i bussen til Søndersø efter min Københavnertur. Nu ligger det sikkert et eller andet sted på Fyn og savner mig. Det var bare et tyndt, sort tørklæde fra H&M, som trængte til at blive vasket, men jeg havde haft det i næsten fire år og var meget glad for det. Nå. Men det duede jo alligevel ikke som vintertørklæde, så sådan et skal jeg stadig finde, plus et almindeligt sort tørklæde. Æhhjjj.

Jeg har kigget lidt på nettet, men der er sgu ikke så meget. Her er en collage (med min flotte frakke i midten):

1: Pieces. 2: Acne. 3: COS. 4: Dorothy Perkins.

Nummer 1 er meget pæn og ok billig, og det er nok den af disse, jeg bedst kunne finde på at købe. Så måske jeg lige skal ned i Pieces og kigge.

Jeg prøvede et af de her Canada tørklæder fra Acne i Magasin, og de er latterligt lækre, men de må være syge i roen, hvis de tror, jeg vil betale 800 kr for et skide tørklæde. Og så kunne jeg i øvrigt aldrig finde på at købe det i denne lyserøde nuance, men det var det eneste, der var på hjemmesiden.

Cos laver pæne tørklæder i cashmere, som koster over 500 kr, hvilket igen er en kende dyrt til mig. Jeg ved godt, at kvalitet koster, men jeg vil ikke have kvalitet. Jeg vil bare have noget pænt, der er forholdsvis varmt og som passer til min frakke.

I virkeligheden kan jeg egentlig ikke særlig godt lide nummer 4, men det har nogle flotte farver. Jeg tror ikke, jeg vil have et strikket tørklæde, så det udelukker også lidt DIY-muligheden. Men et blågrønt et i samme stil som nummer 1/2/3, det ville være godt.

mandag den 17. september 2012

Nye sko, buddy

Jeg har fået nye sko! Min mor har købt dem til mig. Hun ville gerne have nogle lave hvide Converse, og hun påstod, at hun havde ledt hele internettet igennem, men kunne ikke finde nogen. Det tog mig to minutter, så fandt jeg nogle her, hvor de også havde disse sko fra Vans Authentic, som jeg har elsket siden jeg så dem på Instagram. Meget sød mor jeg har. Har gået rundt i dem hele eftermiddagen, og de er skønne og bløde og pæne. Det er det eneste leopardplettede jeg ejer, og så er de ikke engang gule. Men jeg har heller aldrig været fan af den tendens, sko er faktisk det eneste, hvor jeg synes det ser godt ud.

I lørdags var jeg i byen, hvilket I nok opdagede, hvis I følger mig på Twitter (@ArualB) eller på Instagram (@flauraflaura). Da jeg kom hjem optog jeg en masse videoer af mig selv der snakker i PhotoBooth, og de er faktisk ret sjove og slet ikke ligeså pinlige som jeg troede. Hvis det ikke var fordi de nu alligevel er bare lidt pinlige (og fordi jeg viser en lillebitte smule booty), så ville jeg godt vise dem til jer. Måske optager jeg en video til jer snart. Skal lige finde på noget at tale om.

Forresten, tak for god respons på Tre ting indlægget i går! Jeg har skrevet og timet den til nu på søndag, og har også et par idéer til de næste. Det er cool!

mandag den 30. april 2012

Gallasko

På lørdag har jeg galla sammen med resten af 3.g'erne. Kjolen får I at se efter (den er flot!), men her er mine sko, som jeg har købt på Miss Selfridge til £49 (447 kr).

Jeg synes de er vildt flotte, men det ville være synd at sige, at de er gode at gå i. Jeg håber, jeg kan få gået dem til til på lørdag, ellers må jeg sørge for at holde rigtig godt fast i min partner! Er ret glad for, at vi ikke må have høje sko på, når vi danser lancier...
Farven er mere aquafarvet end på hjemmesiden, og lidt kraftigere end på mine egne billeder. Vældig smukt.

fredag den 13. januar 2012

Signed copy

I dag har jeg fået noget, som jeg har ventet på siden november! Det er en bog, jeg forudbestilte, og nu er den endelig kommet...
Det er John Greens nye bog, The Fault In Our Stars. Jeg skrev om en anden af hans bøger forleden, og dette er den allernyeste, der udkom d. 10. januar. Hvis man forudbestilte den, ville han signere den, og det kunne jeg selvfølgelig ikke modstå.
Ret sejt, hva'? Nu glæder jeg mig til at komme i gang med den! Jeg har også lige netop i dag fået noget andet nyt, som jeg også er meget glad for og spændt på! Jeg ved ikke, om I kan gætte det, men det er noget, jeg har haft brug for i laaaang tid, og som erstatter den, jeg har i forvejen, som jeg har haft i 3,5 år...

Om lidt tager jeg bussen ud til Dorthe, og så skal vi spise pizza og se film. Jeg tror, jeg tager noget Jesse Eisenberg med.

mandag den 5. december 2011

Nogle julegaver jeg har købt

Jeg så i en video hos Lisa Eldridge, at man kunne købe sådan nogle fine små toilettasker med bogstaver på hos en engelsk webshop. Jeg eeeeeeeelsker ting med bogstaver på, jeg synes det er så forfærdeligt sødt. Og jeg er helt vild med net og punge og den slags, det er noget af det bedste, jeg ved. Så nu har jeg købt 3 ud af 15 julegaver! Jeg siger ikke hvad det er, for hvis nogen af modtagerne mod forventning skulle læse med her, så vil jeg ikke give dem nogen spoilers.
Men her er lidt eksempler på, hvad man kan købe derinde:

Er det ikke frygteligt fint? Hæhæhæ, jeg er så vild med dem! De er fra et sted der hedder Alphabet Bags, og de sender til hele verden. Fragten er forskellig alt efter hvor meget man køber for – jeg købte for £40 og fragten blev £3,60. Nettene, kortholderne og pungene koster hver £12 og toilettaskerne koster £16. Ifølge hjemmesiden skulle fragten være 5-10 arbejdsdage for folk i Europa. Så der er vist tid til at de kan komme inden jul, hvis det skulle være noget.

onsdag den 8. december 2010

Der var pakke fra ELF i dag

Uuuh, such a tease!
Jeg skal lige have inspiceret varerne og finde ud af, hvad jeg skal lave til aftensmad, så kan I se dem senere!

Jeg kan mærke, I beundrer vores flotte velourdug. Den er skisme også elegant..........

onsdag den 18. august 2010

Endelig!

Efter at have haft kig på disse fra Topshop i mange, mange uger blev de mine i eftermiddag! Jeg havde overtalt min mor til at købe dem til mig, men så var de kun tilbage i str. 42. Bogmærkede siden og var derinde flere gange om dagen for at kigge, og i dag var de der i 38. Og nu er de væk. Smed også en rød læbestift i kurven, så nu er jeg ret spændt på at de kommer, så jeg kan se om begge dele klæder mig!

fredag den 15. januar 2010

THEY'RE HERE!!!

Efter skole (kl. 10.35!!!) tog jeg ned og hentede min H&M-pakke, der var forsøgt leveret i går. It's perfect, man. Skoene passer fuldstændigt, nederdelen har lige præcis den rigtige længde og i lækker farve, og cardiganen er stor og hyggelig.

Med fræk grå strømpebuks og tykke lægge, uha!

Jeg ved ikke om den overhovedet klæder mig, eller jeg får Snorlax-hofter, men jeg synes den er fin.

Jeg har ikke tænkt mig at bruge den med grå strømpebukser, men det var lige hvad jeg havde.