Viser opslag med etiketten høje sko. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten høje sko. Vis alle opslag

mandag den 30. april 2012

Gallasko

På lørdag har jeg galla sammen med resten af 3.g'erne. Kjolen får I at se efter (den er flot!), men her er mine sko, som jeg har købt på Miss Selfridge til £49 (447 kr).

Jeg synes de er vildt flotte, men det ville være synd at sige, at de er gode at gå i. Jeg håber, jeg kan få gået dem til til på lørdag, ellers må jeg sørge for at holde rigtig godt fast i min partner! Er ret glad for, at vi ikke må have høje sko på, når vi danser lancier...
Farven er mere aquafarvet end på hjemmesiden, og lidt kraftigere end på mine egne billeder. Vældig smukt.

torsdag den 28. april 2011

Det gik stærkt!

Jamen dog, jamen dog.

onsdag den 27. april 2011

Måske, for de er flotte

Billede: Passions For Fashion
Jeg så de her sko hos Christina, og jeg synes de er virkelig, virkelig pæne! Har næsten ingen høje sko, for jeg synes ikke rigtigt, det er umagen værd (vil jo gerne danse!), men jeg kan rigtig godt lide dem alligevel. De her er fra Bianco og koster 400 kr, som jeg jo også er en slags penge. Jeg ved ikke, om det er nogle, jeg skal have, men prøve dem, det kan jeg godt.

mandag den 8. november 2010

Bukser

Jeg har overvejet om jeg også skulle være "sådan en der går i bukser". Man kan ikke komme uden om, at det er edderkoldt udenfor, især om morgenen. Mine små, korte ben var ved at knække, da jeg gik i skole kl. lidt i otte.
Hvis det var, måtte det gerne være nogen i en fin farve som disse her. Jeg kan bedst lide dem til venstre, men de til højre er også OK. Og wauw, er det ikke de fineste sko i hele verden?

Alt er fra Topshop, og kan fås herher og her.

søndag den 15. august 2010

Snyd!

13årsbror er vokset vores mor over hovedet, og det går han vældig meget op i. Derfor snakkede vi her den anden dag om højder. Min mor sagde, at man bliver den højde, man havde som 2-årig ganget med to. Jeg var 86 centimeter dengang, altså skulle jeg have været 172 centimer nu. Men ved du hvad? Det er jeg ikke! Næ, jeg er faktisk blevet snydt for 11 centimeter. 

Så var jeg jo lige nødt til at undersøge og fandt denne hjemmeside, hvor nogle mødre debatterer om hvordan man regner den endelige højde ud. Lad os se på det:
En, der hedder Tanja, siger således:
For drenge: 0,5 · (mors højde + fars højde + 13 cm)
For piger: 0,5 · (mors højde + fars højde - 13 cm)
Ifølge den skulle jeg blive 164,5 centimeter, hvilket virker mere rigtigt. Men jeg mangler stadig 3,5 centimeter og tror ikke lige, jeg får dem indhentet.
Der er også nogle der siger, at man skal plusse/minusse 6 centimeter. Og nogle siger 8. 

Jeg tror jeg er stuck på de 161. Men så har man heldigvis stiletter!!

mandag den 31. maj 2010

Højere

Forfatteren til bloggen Obsessed With Shoes er træt af sko med plateau. 
Til venstre er det Jimmy Choo og til højre Louboutin. Billeder fra Obsessed With Shoes 

Jeg er ikke færdig med plateauet endnu, tror jeg. Bare det bliver gjort på en elegant måde, for det kan hurtigt blive meget stripperella. Jeg synes bare den flade (mest hvis den har peeptoe) bliver for kedelig, og jeg ville også være ret bange for at blive trådt over tæerne. 
Man kan jo også sige, at en designer som Nicholas Kirkwood ikke ville have slået igennem på samme måde, hvis det ikke havde været for hans specielle plateau (ikke at det er plateauet der bærer skoene alene, men I ved hvad jeg mener).

Er I stået af skoene med klods under sålen eller er I stadig på?

I still like platforms, but some are a bit tired of them. As long as it's classy and not slutty. 

lørdag den 8. maj 2010

Dagen derpå

Jeg havde det virkelig skægt i går. Der var en masse mennesker, en masse musik, en masse dans og en masse øl. Virkelig meget øl.
Jeg skrålede Total Eclipse Of The Heart konstant, hvilket ikke lyder specielt kønt i ædru tilstand og da slet ikke, når der er alkohol involveret. Og mine fødder gør ondt efter alt for meget stiletgåen.


Heldigvis er jeg indrettet med sådan en krop, der ikke giver mig kvalme og hovedpine dagen efter, og jeg har da heller ikke noget, jeg burde have store moralske tømmermænd over. Jeg kan i hvert fald ikke komme i tanker om noget.

fredag den 12. februar 2010

Alexander McQueen

Hvis der er noget, jeg har svært ved at forholde mig til, så er det når kendte mennesker dør. Det er det med, at man stadig ser billeder og interviews med dem, ser deres film, hører deres musik. Ser på deres designs.
Og nu har Alexander McQueen begået selvmord. Og jeg er meget trist. For nogle år siden var han min yndlingsdesigner, især pga. hans Fall 2006 kollektion, som billedet nedenunder er fra.
Og så kan vi jo heller ikke komme udenom hans Spring 2010 kollektion, hvor skoene er fra. Jeg synes de er geniale og er meget betaget af dem. Ville elske at prøve dem!

RIP McQueen.


søndag den 7. februar 2010

Je suis une fille française

^sikkert forkert. whatevs^

Min gode ven polyvore har hooket mig op med de her fancy ting, som jeg lige smækkede ind i en collage. Det var cirka sådan, jeg så ud i fredags. Jeg har ikke nogen af tingene selv, men næsten.

Beret - Topshop - 130 kr, T-shirt - H&M - 59,95 kr, Nederdel - H&M - 79,95 kr

Og så havde jeg de her sko på, som er mine egne og fra H&M og kostede 299 kr.

fredag den 15. januar 2010

THEY'RE HERE!!!

Efter skole (kl. 10.35!!!) tog jeg ned og hentede min H&M-pakke, der var forsøgt leveret i går. It's perfect, man. Skoene passer fuldstændigt, nederdelen har lige præcis den rigtige længde og i lækker farve, og cardiganen er stor og hyggelig.

Med fræk grå strømpebuks og tykke lægge, uha!

Jeg ved ikke om den overhovedet klæder mig, eller jeg får Snorlax-hofter, men jeg synes den er fin.

Jeg har ikke tænkt mig at bruge den med grå strømpebukser, men det var lige hvad jeg havde.

torsdag den 5. november 2009

Nye H&M goodies!

Uh, så er der nye varer på H&Ms hjemmeside! Masser masser af festkjoler, som man som bekendt ikke kan få for mange af.
Denne her kunne være ret fin til en sort kjole for eksempel. Den ser lidt flimset ud, men den er ret dejlig.
Paillettaske 99,-
Noget mere paillettet. Jeg ved ikke hvor flot den egentlig er, men pailletter er mit fix og den kunne også være ret sej.
Pailletjakke 499,-

Fordi alle har brug for sorte basic stiletter.
Stiletter 249,-

lørdag den 24. oktober 2009

Sladderpigen

Nu har jeg skrevet rigtig meget om Glee og ikke så meget om en anden serie, jeg også ser... Selvom Glee er min store obsession for tiden, så ser jeg stadig Gossip Girl, som jeg også virkelig godt kan lide. Jeg elsker Blair, Nate og Chuck og alle de fine sko og alt det fine tøj. Seriøst, de går i høje hæle hver dag. HVER DAG. Man må ikke gå med stilethæle oppe på skolen, men selv hvis man måtte, så ville jeg ikke gøre det. Har også kun 3 par. Det er lidt svært at forklare, men jeg føler lidt det er sådan en luksus ting at gå i høje hæle. Nogle gange tager jeg dem på om aftenen og går lidt rundt. Og så føler jeg mig lidt som Upper East Siderne.
Har fundet lidt billeder på cw.com. Blair er den der klæder sig bedst, synes jeg. Det er meget fjollet, men nogle ting, kan jeg mest lide fordi det er noget, Blair ville gå i.





Okay, der var kun Blair og Serena billeder. Men se dem lige!

fredag den 21. august 2009

En historie om høje sko, biblioteker og Pæne Thor

Jeg har aldrig sagt, jeg var god til at gå i høje sko, for det ville være løgn. Jeg elsker dem, men jeg kan altså ikke gå særlig godt i dem. I dag havde mine sko som jeg skrev om i første indlæg deres debut, da jeg skulle et smut på biblioteket og aflevere 'Stolthed og Fordom'. Det så godt ud, men åh, det gjorde ondt! Efter 20 meter, så var det av av i Lauras fødder. Men jeg holdt ud, gjorde jeg.

Jeg cyklede derhen og det var ikke så svært som jeg havde troet, at træde på pedalerne med 8 cm ekstra på fødderne. Henne på biblioteket fik jeg afleveret bogen og så gik jeg op på læsesalen for at se om 'Alt Om Historie' var kommet. Det var det, så jeg skal lige forbi engang i næste uge. På vej hjem cyklede jeg liiige forbi Pæne Thor fra 3.f. Og to sekunder efter fløj en fugl næsten ind i mig. Åh. Han er altså pæn, ham der. Og jeg har faktisk snakket med ham. Ej. Ikke rigtigt. Han er med i noget der hedder Operation Dagsværk og så havde han iført sig underbukser (!!!) og smurt sig ind i sovsekulør og så gik han og samlede underskrifter. Og så sagde jeg noget i stil med "hey, jeg vil også gerne skrive under." Men hvis jeg skal være ærlig, gjorde jeg det kun for at sige noget. Men han kiggede altså en del på mig. Okay, det var lidt løgn. Jeg stirrede mega meget på ham, så det var nok derfor. Det er meget, meget svært at score en 3.g'er, men for mig er der større chance for at blive den første danske 17-årige i rummet. Eller vinde en Nobelpris i fysik. Eller tabe 3 kg. Jeg kan heller ikke score en 2.g. Jeg kunne nok heller ikke få fat i en 1.g'er. Og der er en 1.g'er jeg gerne vil have, sådan rigtig meget. Hm. Nu må vi lige se.

Nå. Men så kom jeg hjem og fik skoene af. Jeg tror det bliver riiigtig svært at have dem på til Blomsterbal på fredag. Eller mine 10,5-centimeters for den sags skyld.