Viser opslag med etiketten frisør. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten frisør. Vis alle opslag

lørdag den 10. november 2012

Min hårhistorie / Champagneproblemer

Da jeg klippede mit hår af var det efter en rum tid med langt hår, og jeg tænkte, at jeg kunne lave en "lille" opsummering af det gennem de sidste ca. 3,5 år, dvs. blogtid. For jeg er ærlig talt ved at være pissetræt af det korte, og nu glæder jeg mig bare til, at det vokser ordentligt ud. Hvad er så bedre end at mindes tabte tiders succeser. Ja, jeg ved det ikke. Let's do this.

Vinter/Forår 2008
Først skal vi se, hvor vi kom fra. Min sidste klipning inden gymnasiet fandt sted i vinterferien 2008, og den var jeg meget ked af. Tror faktisk, jeg græd lidt, da det var færdigt. Det var ikke mega langt før, men jeg var slet ikke tilfreds.
Det bedste billede fra den tid er dette fra fastelavnsfest på efterskolen, og nu må I lige se bort fra Jonas Brothers-udklædningen og bare fokusere på mit hår. Hvis det kan lade sig gøre.


August 2009 - December 2009
Da jeg begyndte i gymnasiet så det omtrent således ud. En meget pæn længde med gode knold- og flettemuligheder. Det er faktisk ikke specielt langt, men jeg var ret tilfreds med det og de ting, jeg kunne gøre, så vidt jeg husker. Mit ansigt spillede vist også det meste af tiden. Heldigt nok.

Juli 2010
Så blev det langt og slidt, så jeg klippede lidt af. Her et før- og efterbillede, og der er ikke meget forskel. Det var et år og nogle måneder siden min sidste klipning (Jonas Brothers). Det var vokset en god sjat, hvilket giver gode forhåbninger for min nuværende situation.

December 2010

Et halvt år senere var det igen laaangt og jeg kunne lave masser(!) af krøller og en sløjfeknold. 

Juli 2011
Store knolde, lange fletninger og meget slidt hår til taljen, måske endda længere. Jeg fik mange komplimenter for det, og det var også blevet rigtig langt, og mine knolde blev virkelig flotte, men det var sindssygt slidt. Såå...

Der røg en del af, men stadig noget at have det sjovt med. Når jeg har tænkt på det her i eftertiden har jeg tænkt, at det var meget kortere, så jeg tænkte, at mit hår havde vokset for sygt, men det var alligevel til at have med at gøre. Og jeg kunne også godt sætte det op.

Sommer 2012
Sådan her så det ud, da jeg blev student. Og det meste af sommeren. Det var varmt(!) og tungt og irriterende, og jeg havde det sat op det meste af tiden. Det var svært, at få ordentlig volume, og fordi jeg bare arbejdede det meste af tiden gad jeg ikke gøre en indsats med det, så det var bare sat op i høje knolde, og det blev jeg ret træt af. Var også begyndt at klippe i det selv, og det kunne ikke helt holde i længden. Der skulle ske noget nyt, for jeg var blevet færdig med gymnasiet og så var der også en dum dreng, så ja, slut på ting. Og ny Laura. Så i august gik jeg til frisøren og kom tilbage sådan her:

Og sådan sidder jeg og ser ud nu (har åbenbart også den dér grå Minnie Mouse-bluse på og laver thumbs up hele tiden). Det blev rigtig godt modtaget, selvom mange var næsten chokerede. Jeg var også rigtig glad for det i starten. Og nu, altså, det er okay, det er jo ikke fordi det er frygteligt grimt, faktisk er det virkelig fint, når jeg gider krølle det, men jeg føler lidt, at nu har jeg prøvet dét, og nu vil jeg bare gerne have min knold og min fletning tilbage. Det er et vaskeægte champagneproblem, for det er jo forhelvede bare hår, og det vokser jo (tydeligvis) ud igen. Men jeg føler mig ikke rigtig som mig selv, og det kan også være fordi, denne periode bare er virkelig nedern, for det er den. Måske er det bare lettere at bebrejde min frisure, måske er det mere håndgribeligt. Jeg havde Astronomi i stedet for Psykologi, så jeg ved det ikke, men jeg ved, at jeg glæder mig til, at jeg kan lave en ordentlig knold igen. Snart. Helst.


Slut på det. Det har taget seriøst mig flere dage at lave det her indlæg. Håhå. Men nu vil jeg gerne høre lidt om jer, og det, der vokser på jeres hoveder. For vi går jo virkelig meget op i det. Har I ikke også prøvet at have et crush på en fyr, og så bliver han klippet, og man føler sig så latterligt overfladisk, for pludselig kan man slet ikke lide ham længere? Det er i hvert fald sket mere end én gang for mig. Men fortæl, fortæl!

fredag den 10. august 2012

Hvem er jeg?!

Jeg ville egentlig have lavet et indlæg om min sygt fede tur i Aalborg Zoo i onsdags, men det må vente, for der er sket noget meget vigtigere!

SE LIGE MIT HÅR!!!!!!!!

JEG ER BLEVET KLIPPET!!!
Jeg synes selv det er rigtig fedt, selvom jeg liiiige skal vænne mig til det! Meget, meget kortere! Men meget skæggere og friskere og lettere. Var så træt af det dér lange stads, og der skulle bare ske noget nyt. Jeg synes det får mig til at se både yngre og ældre ud. Det er ret inspireret af Fiona fra Spotding, selvom det ikke rigtig ligner lige nu. Måske jeg kan style det på en eller anden måde, men jeg kan nu altså også godt lide det nu.

Jeg blev klippet i en ret ny salon, tror jeg, der hedder Number 10. Hun har også en hjemmeside, så det er ordentlig pro. Hun var virkelig sød og dygtig og havde ret godt styr på teknikker og alt muligt. Det skal man vel også have. Men hun kunne det! Jeg ved ikke, hvad frisører koster, jeg bliver jo ikke engang klippet en gang om året, men jeg syntes det var fair nok, og hun har 20% her i august.

Men hvad synes I? Tør næsten ikke engang spørge, det er virkelig en forandring, og alle har sagt "nej nej, lad være!" når jeg har sagt, at jeg gerne ville klippes. Håber nu alligevel folk gerne vil være venner med mig alligevel. Og at I stadig gerne vil læse med.

tirsdag den 14. juni 2011

Kort

 Klokken kvart i elleve, og undskyld det er grimt, men... that ship has sailed!

En halv time i en frisørstol senere. Giiiirl.

Vupti, vupti!

onsdag den 7. juli 2010

Her er mit hår

Før...
Efter...

Yes, som I kan se er det ikke meget, der er røget af. Giv det lige 6 måneder, så skulle det være i orden igen. Ligenu synes jeg lidt, det er sådan en irriterende mellemlængde, men det er vel altid bedre end spaltede spidser. Frisøren puttede sådan noget ækelt stads i, som skulle give krøller, men de er gået ud, og nu er det bare virkelig klamt og fedtet. Øv.

I dag har jeg været til brunch og så har jeg gået rundt i gaden med Alisa. Måske kom jeg også til at købe noget... Men der er jo udsalg!

tirsdag den 6. juli 2010

Klippeklippeklippe

Mit hår så sad i denne fletning fra mandag til mandag. En hel uge. Jeg behøver vel ikke sige, at det efterhånden mindede mere om hø end om hår. Nu har jeg fået vasket mine tre dreads ud, og så er jeg klar til FRISØR i morgen! Jeg er ikke blevet klippet siden vinterferien 2009, så det trænger nok ret meget... Jeg skal bare have klippet spidser, men da det er så længe siden, er det sikkert en del, der ryger af.

Going to get a haircut tomorrow! I haven't cut my hair since February 2009, so I'll probably need to lose a lot!