Vinter/Forår 2008
Det bedste billede fra den tid er dette fra fastelavnsfest på efterskolen, og nu må I lige se bort fra Jonas Brothers-udklædningen og bare fokusere på mit hår. Hvis det kan lade sig gøre.
August 2009 - December 2009
Juli 2010
Så blev det langt og slidt, så jeg klippede lidt af. Her et før- og efterbillede, og der er ikke meget forskel. Det var et år og nogle måneder siden min sidste klipning (Jonas Brothers). Det var vokset en god sjat, hvilket giver gode forhåbninger for min nuværende situation.
December 2010
Et halvt år senere var det igen laaangt og jeg kunne lave masser(!) af krøller og en sløjfeknold.
Juli 2011
Store knolde, lange fletninger og meget slidt hår til taljen, måske endda længere. Jeg fik mange komplimenter for det, og det var også blevet rigtig langt, og mine knolde blev virkelig flotte, men det var sindssygt slidt. Såå...
Der røg en del af, men stadig noget at have det sjovt med. Når jeg har tænkt på det her i eftertiden har jeg tænkt, at det var meget kortere, så jeg tænkte, at mit hår havde vokset for sygt, men det var alligevel til at have med at gøre. Og jeg kunne også godt sætte det op.
Sommer 2012
Sådan her så det ud, da jeg blev student. Og det meste af sommeren. Det var varmt(!) og tungt og irriterende, og jeg havde det sat op det meste af tiden. Det var svært, at få ordentlig volume, og fordi jeg bare arbejdede det meste af tiden gad jeg ikke gøre en indsats med det, så det var bare sat op i høje knolde, og det blev jeg ret træt af. Var også begyndt at klippe i det selv, og det kunne ikke helt holde i længden. Der skulle ske noget nyt, for jeg var blevet færdig med gymnasiet og så var der også en dum dreng, så ja, slut på ting. Og ny Laura. Så i august gik jeg til frisøren og kom tilbage sådan her:
Og sådan sidder jeg og ser ud nu (har åbenbart også den dér grå Minnie Mouse-bluse på og laver thumbs up hele tiden). Det blev rigtig godt modtaget, selvom mange var næsten chokerede. Jeg var også rigtig glad for det i starten. Og nu, altså, det er okay, det er jo ikke fordi det er frygteligt grimt, faktisk er det virkelig fint, når jeg gider krølle det, men jeg føler lidt, at nu har jeg prøvet dét, og nu vil jeg bare gerne have min knold og min fletning tilbage. Det er et vaskeægte champagneproblem, for det er jo forhelvede bare hår, og det vokser jo (tydeligvis) ud igen. Men jeg føler mig ikke rigtig som mig selv, og det kan også være fordi, denne periode bare er virkelig nedern, for det er den. Måske er det bare lettere at bebrejde min frisure, måske er det mere håndgribeligt. Jeg havde Astronomi i stedet for Psykologi, så jeg ved det ikke, men jeg ved, at jeg glæder mig til, at jeg kan lave en ordentlig knold igen. Snart. Helst.
Slut på det. Det har taget seriøst mig flere dage at lave det her indlæg. Håhå. Men nu vil jeg gerne høre lidt om jer, og det, der vokser på jeres hoveder. For vi går jo virkelig meget op i det. Har I ikke også prøvet at have et crush på en fyr, og så bliver han klippet, og man føler sig så latterligt overfladisk, for pludselig kan man slet ikke lide ham længere? Det er i hvert fald sket mere end én gang for mig. Men fortæl, fortæl!
