Viser opslag med etiketten brunch. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten brunch. Vis alle opslag

søndag den 22. april 2012

Tatoveringer

Har haft nogle rigtig hyggelige dage med Amanda! Tror ikke, jeg tog nogle billeder. Eller jo, på instagram. Vi var i skole og på bodega og på diskotek, og så sov vi en masse og så film. Det var rigtig godt at have hende her!
I går aftes var jeg i byen i anledning af, at det er Marias fødselsdag i dag (og nu 15-årsbror fylder også år, tillykke tillykke!). Eller, jeg var ikke rigtigt i byen. Vi startede ude hos Maja og så kørte vi op til en lejlighed, hvor en af Majas venners venner bor.
Det var dødhyggeligt faktisk, og der var en tusch, som jeg var glad for at bruge. Brugte den bl.a. til at give en masse mennesker en masse flotte tatoveringer og selv modtage et par stykker også. Det var nogle meget kunstneriske typer, tror jeg. De var ret dygtige allesammen. 
Jeg gav Christine en abe i en båd og et smukt ord.
Dorthe fik en sko, der blev lavet om til et anker. Og en dreng tegnede en søko på mig.
 Han tegnede også en virkelig flot hjort på mig.
Og så bad jeg ham om at tegne mig et lykkeligt øjeblik. Imponerende, du.
På ham tegnede jeg en vandmand, for det er et sejt dyr, og så tegnede jeg et af mine lykkelige øjeblikke (det er en majskolbe).
En anden dreng tegnede Harry Potter på mig, og jeg tegnede Neville Longbottom på ham, men det har jeg ikke noget billede af. Jeg gav ham også et flot overskæg, det var jeg meget stolt af.

Men ja, det var hyggeligt. Jeg gad godt til nogle flere privatfester. Holder meget af Crazy Daisy, men det kan godt blive lidt ensformigt, ikke? Så det var skægt. Kom hjem lidt over 5 i morges, og har her til formiddag været med til at fejre 15årsbror med kæmpe brunch og masser af gæster. Er OK brugt, men jeg klarer den. Yes.

torsdag den 2. februar 2012

Brunch

I dag havde jeg reelt kun ét modul, hvilket vil sige, at jeg fik fri kl. 10.35. Derfor tog Ida, Dorthe, Bea og jeg hinanden og vores Sweetdealbeviser i hånden og gik op i byen for at spise brunch.

Man kunne vælge 9 ting ud af mange, og det havde vi fået for 85,- mod normalprisen 170,-. Ret godt gået!

Jeg fik røræg, brunchpølser, bacon, bagt tomat m. ost, yoghurt m. müsli, frugt, pandekage m. honning/sirup, havregryn m. rosiner og en kop kakao. Det var vildt lækkert, og lige hvad jeg trængte til.

Jeg er pissetræt nu, har ligget og sovet på sofaen. Skal egentlig til fitness, men jeg ved ikke helt om jeg dropper det, når jeg er så røvtræt. Men jeg tager nok til det. Drømte ellers, at jeg kom for sent, og så havde de fjernet det ene omklædningsrum pga. renovering, så mænd og kvinder skulle klæde om sammen. Ret ubehageligt. Måske er det et tegn, men jeg tror, jeg tager chancen.

fredag den 29. juli 2011

En brunchbolle

I dag havde jeg inviteret Ida, Bea og Maria til brunch. 17årsbror og hans kæreste var her også, og vi fik stablet en klassiker på benene med pølser, bacon, røræg, honningmelon, og jeg så havde jeg bagt boller. Jeg tænkte virkelig, at jeg skulle huske, at tage billeder, men så glemte jeg det naturligvis. Derfor er der altså kun denne lille bolle. De blev ret gode, hvis jeg selv skal sige det, og det er jeg jo nødt til. Havde søgt på 'nemme boller ingen æltning i køleskabet natten over' og så kom disse her.

De havde allesammen ting med til mig, er de ikke søde? Dem viser jeg lige senere! Nu skal jeg tømme opvaskemaskinen. Det er helt ekstremt, så mange ting man bruger til at lave sådan noget stads.

onsdag den 7. juli 2010

Her er mit hår

Før...
Efter...

Yes, som I kan se er det ikke meget, der er røget af. Giv det lige 6 måneder, så skulle det være i orden igen. Ligenu synes jeg lidt, det er sådan en irriterende mellemlængde, men det er vel altid bedre end spaltede spidser. Frisøren puttede sådan noget ækelt stads i, som skulle give krøller, men de er gået ud, og nu er det bare virkelig klamt og fedtet. Øv.

I dag har jeg været til brunch og så har jeg gået rundt i gaden med Alisa. Måske kom jeg også til at købe noget... Men der er jo udsalg!