Jeg havde jo en del ting at lave her i weekenden, i hvert fald i forhold til standarden.
Lørdag formiddag skulle jeg have spist brunch, men det Sweetdeal-tilbud vi havde købt, gjaldt åbenbart kun mandag-torsdag. Så vi er nødt til at droppe et modul eller halvandet engang. Ja, sådan er det jo nogle gange, man må ofre sig!
Klokken 12 steg jeg på toget mod Århus, hvor jeg skulle besøge Alisa.
Alisa er en af mine veninder fra folkeskolen, og hun blev student i sommers, hvorefter hun gik direkte videre til tandlægehøjskolen i Århus. Jeg har ikke snakket med hende i mega lang tid, så jeg syntes det var på tide, at jeg kom og besøgte hende. Det var rigtig hyggeligt, og jeg synes det er så vildt, at hun går på en rigtig videregående uddannelse. Det lyder ret hardcore, men også vildt spændende, og jeg glæder mig enormt meget til at jeg selv skal i gang. Hun havde lige været til eksamen, og det var heldigvis gået godt.
Jeg kiggede i hendes volapykagtige tandlægebøger, og her er et lille udklip fra hendes anatomibog, som helt ægte og legit stod der.
Er det ikke langt ude? Hvis I nogensinde støder på nogen, der har fået læsioner eller fjernet forreste del af deres pandelap, vil I så ikke godt lægge mærke til kvaliteten og kvantiteten af deres jokes?!
Jeg tog toget tilbage til Viborg kl. 18, og kl. 20 gik jeg ned i Kristine og Idas lejlighed, hvor jeg skulle i byen med nogle af pigerne fra klassen. Jeg skulle jo tidligt op næste dag og i IKEA (og så skal man altså være frisk), men jeg kom alligevel hjem kl. 3 om natten.
Søndag stod jeg op 08.35, og så kørte min mor og jeg i IKEA. Det var en rigtig hyggelig tur, jeg er fuldstændig tosset med den svenske mastodont, og vi skulle jo se
det hele. Vi kom hjem med en masse ingenting, men jeg fik en dimmer til at opbevare neglelak på, hvilket jo var mit mål. Det er sådan en ting, man har i brusenichen til shampoo osv. Men den kan bruges, nu skal den bare skrues op.
Vi fik også kjötbullar, som faktisk smagte overraskende godt. Har aldrig fået det før, men det var godt.
Ja okay, jeg var altså pænt sulten! Det er noget meget brunt mad.
Så jeg har været ret træt hele dagen, og jeg sov også igennem håndboldfinalen, hvilket absolut ikke gjorde mig noget. Har ikke lavet lektier til i morgen. Sådan kan det gå.
Og hey, 3.g'ere! Er I spændte på AT-emnet?! Min dansklærer siger, det er ret bredt, men lad os nu se, hvad det bliver til.