Viser opslag med etiketten universitetet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten universitetet. Vis alle opslag

torsdag den 25. oktober 2012

Nordisk dag 1

Jeg er pænt træt nu. Og burde sove. For jeg har en laaaang dag i dag. Selvom det her indlæg kommer ud torsdag eftermiddag, så har jeg skrevet det ved 23-tiden onsdag aften. Og jeg ligger pt. og ser sådan her ud:

Nå, men i går (dvs. onsdag, men jeg skriver i går, fordi I læser det torsdag) havde jeg min første dag på studiepraktik i Nordisk. Det var ret spændende. Vi havde noget om det danske sprog, sådan på det helt tekniske plan, og så så vi filmen Boys Don't Cry med Hillary Swank, som vi analyserede lidt i forbindelse med et oplæg om køn og krop i det fag, der hedder Kultur & Medier. Jeg føler dog ikke, at jeg kan sige noget om, om dette er Lige Mig indtil på fredag, hvor vi skal have information om studiets opbyggelse osv. 

Jeg kan ikke huske, hvad vi skal lave i dag, men jeg ved, at vi skulle læse et kæmpelangt digt på 41 sider. Som jeg ikke har gjort. Fuck lektier, amirite?! Har ikke lavet noget der ligner i et halvt år. Så kan jeg sgu da ikke bare lægge ud med et digt på 41 sider. Nu må I liiiiige....
Senere i dag skal vi (her i betydningen Ida, som er på Kommunikation, og Kerstin, som er på Økonomi) til nogle afterstudy-arrangementer. Vi skal spise aftensmad i Matematisk Kantine og til Spil Dansk-koncert i Studenterhuset. Kerstin og jeg skal sove hos min storebror, så vi behøver heldigvis ikke tage toget til Viborg engang i nat. Dét er nice. 
Nå, men hvis nogen af jer er på studiepraktik (eller går der) i Århus og måske skal til nogle af disse arrangementer, så holla lige at me, okay?!

fredag den 12. oktober 2012

Studiepraktik og andet snak

Er det ikke ved at være noget tid siden, vi har haft sådan et klassisk indlæg her? Det ved jeg ikke.

Jeg skal i studiepraktik på Aarhus Universitet d. 24.-26. oktober. Er der nogle af jer, der skal det? Sidste år var jeg jo på Biologi, og nu prøver jeg noget helt nyt og tager tre dage på Nordisk. Det var rigtig skægt sidste år, og jeg glæder mig til at opleve et andet fakultet og en uddannelse, som jeg overvejer meget.
Jeg tror faktisk ikke, man kan tilmelde sig mere. Skidegodt planlagt, Lu. Men man kan godt gøre det, hvis man ikke går i gymnasiet længere, så måske nogle af jer kan prøve det næste år. Jeg kan i hvert fald helt klart anbefale det.

Jeg gad så godt gå på universitetet nu. Jeg gad godt lave noget, der gav mening, jeg gad godt føle, at jeg udrettede noget og udviklede mig. Jeg fortryder ikke, at jeg har taget et sabbatår, for jeg har noget meget stort at se frem til til januar, men ligenu synes jeg ikke, det er specielt fedt at opholde sig i Viborg. Og jeg gad godt, at den håbløshed snart gik væk.

Min hud går totalt bananas for tiden. Og jeg ved ikke hvorfor. Har cirka fem bumser, kun i højre side af mit ansigt. Sådan noget varer jo ikke evigt. Forhåbentlig.

fredag den 2. marts 2012

Jeg bruger en del tid på universitetet lige nu

I går var Linette og jeg til U-Days på Aarhus Universitet. Det er åbent hus, hvor man kan komme og høre oplæg om deres uddannelser. Egentlig skulle jeg ikke noget som sådan, jeg står ligesom mellem to uddannelser, og den ene ved jeg rigtig meget om (Biologi), og den anden havde ikke noget arrangement den dag (Fransk). Men Linette ville gerne høre noget om Biologi, så det tog jeg med til, for jeg elsker at være på universitetet. Der var oplæg om ål og om havis, og så fortalte studievejlederen noget om studiet. Der var også oplæg om, hvordan det er at være ny studerende på Science-instituttet.
De havde sørget rigtig godt for os med gratis boller, sandwich og kage. Det var rigtig godt! Det er også i morgen, og der tror jeg alle uddannelser har åbent.

I dag har jeg været på ekskursion med mit Naturgeografi-hold. Vi var på Geologisk Institut på Aarhus Universitet for at høre om klimasvingninger og istid og sådan noget. Det var ret søvndyssende. Men meget spændende, hvis man hørte efter. Jeg prøvede virkelig, men havde indimellem lidt svært ved det...

I dag er det min yngste brors fødselsdag, så TILLYKKE til nu 7årsbror. Min næstenkusine og jeg har været ude at plukke haven tør for vintergækker, og vi har spist boller og drukket kakao. Senere har han bestemt, at vi skal have kyllingelår og pizza, og i aften skal jeg til gymnasiefest. Det er med udklædning, og jeg har ikke helt bestemt, hvad jeg skal være. Måske en hipster. Jeg har i hvert fald brillerne.

søndag den 30. oktober 2011

En opdatering

Åh, det er ved at være et stykke tid siden, jeg sidst har skrevet noget. De sidste Londonindlæg mangler stadig – føles som virkelig lang tid siden, jeg var der!

Jeg brugte jo onsdag–fredag i Århus, hvor jeg var i studiepraktik på Biologi på universitetet med Ida og Freja. Det var nogle rigtig gode dage, men jeg ved stadig ikke, om det er det, jeg skal bruge Resten Af Livet på. Jeg var til forelæsninger om bl.a. svamperiget, hvaler, molekylær gastronomi, i laboratoriet for at fremstille noget DNA til PCR og på ekskursion til Marselisborg Lystbådehavn hvor vi skulle undersøge mudder fra bunden og kigge på dyr og bakterier i mikroskoper. Og så var der afterstudytilbud, hvor vi spiste aftensmad arrangeret af universitetet.
Det var en rigtig fed oplevelse, og især også at opleve universitetet og hvordan det er indrettet. Det er helt klart noget, jeg kan anbefale jer at gøre!

Billedet er fra i går hvor jeg var til Halloweenhygge hos Dorthe. Hende, Ida og jeg skar græskar og så Sleepy Hollow og The Holiday. Og ved I hvad, vi også gjorde? Vi kørte ud til en grusvej, hvor der ikke kommer nogen, og ved I så hvad? Jeg kørte bil! Det er ikke noget, jeg har prøvet før, og det var virkelig sjovt! Uh, jeg gad godt lige have råd til et kørekort – 17årsbror har meldt sig til det. Voksent menneske.

Det er jo Den Store Biografdag i dag, og jeg skal ind og se Tintin i aften. Det skal nok blive spændende.

tirsdag den 25. oktober 2011

Jeg glæder mig til de næste tre dage!

Jeg skal nemlig i studiepraktik! Ida, Freja og jeg skal på Biologi på Aarhus Universitet, og I kan tro jeg er spændt! Så... her er en avocado og en tomat for ligesom at illustrere biologien. I morgen skal vi høre nogle ph.d-studerende og lave laboratorieøvelser i hold. Torsdag skal vi på ekskursion, også i hold – enten ud at sejle og lave bundfauna undersøgelser; undersøgelse af biologiske forhold i vandløb; kigge på noget mudder og vand i Marselisborg Lystbådehavn; eller registrering af træer. Det bliver sikkert meget sjovt alt sammen, men jeg vil nok helst ud at sejle, og vi har allerede undersøgt en bæk i 2.g. Ellers det dér med mudder. Skægge sager. Vi skal også til gratis koncert torsdag aften! Fredag er der foredrag OG! der er et om hvaler! Det hedder 'Hvalernes Hemmeligheder' og jeg glæder mig SÅ meget!

I får nok ikke noget at høre fra mig før lørdag, men kryds fingre for at det bliver sjovt!