Er det ikke ved at være noget tid siden, vi har haft sådan et klassisk indlæg her? Det ved jeg ikke.
Jeg skal i studiepraktik på Aarhus Universitet d. 24.-26. oktober. Er der nogle af jer, der skal det? Sidste år var jeg jo på Biologi, og nu prøver jeg noget helt nyt og tager tre dage på Nordisk. Det var rigtig skægt sidste år, og jeg glæder mig til at opleve et andet fakultet og en uddannelse, som jeg overvejer meget.
Jeg tror faktisk ikke, man kan tilmelde sig mere. Skidegodt planlagt, Lu. Men man kan godt gøre det, hvis man ikke går i gymnasiet længere, så måske nogle af jer kan prøve det næste år. Jeg kan i hvert fald helt klart anbefale det.
Jeg gad så godt gå på universitetet nu. Jeg gad godt lave noget, der gav mening, jeg gad godt føle, at jeg udrettede noget og udviklede mig. Jeg fortryder ikke, at jeg har taget et sabbatår, for jeg har noget meget stort at se frem til til januar, men ligenu synes jeg ikke, det er specielt fedt at opholde sig i Viborg. Og jeg gad godt, at den håbløshed snart gik væk.
Min hud går totalt bananas for tiden. Og jeg ved ikke hvorfor. Har cirka fem bumser, kun i højre side af mit ansigt. Sådan noget varer jo ikke evigt. Forhåbentlig.

2 kommentarer:
Jeg synes Studiepraktik er noget af det smarteste! Jeg skal på engelsk-studiet og jeg glæder mig så meget :)
Mest fordi jeg håber at det giver mig bare den mindste idé om, hvad jeg vil bruge de næste år af mit liv på.
Er spændt på, hvad du skal til januar! ;)
Ih, spændende! Ja, det er rigtig smart, selvom man føler sig lillebitte blandt alle de store børn.
Det er nu ikke nogen hemmelighed, jeg skal på højskole :) Jeg skriver nok mere om det snart.
Send en kommentar