Viser opslag med etiketten fransk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fransk. Vis alle opslag

onsdag den 16. maj 2012

En sjat virkelighed

I morges fik vi vores skriftlige eksamener at vide samt mundtlige eksamener der ligger før d. 1. juni. Der er mange, der skal op i AT d. 24/5, men jeg fik ikke AT offentliggjort, så det ligger først i juni. Jeg skal op i skriftlig dansk, engelsk og fransk, hvilket jeg er meget tilfreds med. Så mange skriftlige som muligt! Min skriftlig fransk er først d. 6/6, så AT ligger nok før der. Håber jeg.

Har I fået nogle eksamener at vide?

fredag den 27. januar 2012

Jeg går en busyass weekend i møde

Det er fredag i dag, og efter skole skal jeg mødes med min nye franskelev. Som I måske kan huske, så var jeg i første halvdel af 3.g fransktutor for en 1.g'er. Han besluttede dog, at Viborg vist ikke lige var noget for ham, så han tog tilbage til Sjælland (og gav mig en kæmpe kasse chokolade i afskedsgave!). Han var sød og betalte mig mange penge (for ikke at forglemme chokoladen). Nu har min fransklærer så imidlertid skaffet mig kontakt til en pige fra 2.g, som vist ikke giver mig løn for det, men uanset hvad, så hjælper det jo også mig og mine undervisningsskills. Så det skal jeg i dag.

I morgen har jeg 3(!) planer: først skal jeg spise brunch med Ida, Dorthe og Bea. Så skal jeg til Aarhus og besøge Alisa. Og bagefter skal jeg hjem og i byen. På søndag skal jeg måske i Ikea. Jeg håber, jeg kan finde noget nyt at opbevare min neglelakker i, for mit nuværende arrangement holder ikke længere. Jeg har fået for mange til at de kan stå på hylden.

onsdag den 2. november 2011

I morgen skal jeg spille et oliespil i fem timer

Oh, jeg har lavet en masse de sidste tre dage! Føler jeg. Mandag var jeg til fitness, i går havde jeg Elevfransk og fitness og i dag havde jeg også Elevfransk. Og i morgen har jeg Elevfransk og fitness. Nå. Men det er vel meget fint. I morgen skal jeg også spille et spil om olie i naturgeografi, som er det værste fag i hele verden og jeg bliver så arrig, når jeg har det! Nå, men det skal jeg, en slags "inkursion".

Hm. Ellers sker der ikke så meget. Just living life, ya know. Fryser en gang imellem. Har det varmt en gang imellem. Almindelige fysiologiske tilstande.

torsdag den 22. september 2011

Det er friskt og godt

Det har ikke engang været en særlig hård dag, og jeg har heller ikke lavet uendelig meget, men er så træt og udmattet lige nu.
Gik fra skole kl. 10.35 og hjem med Ida hvor vi så første afsnit af den nye tv-serie, New Girl (som ikke var specielt sjovt), og så gik vi på biblioteket. Derefter gik jeg hjem og spiste noget, inden jeg skulle være på skolen kl. 13.35 for at mødes med min Elev. Så lavede vi fransk stil i tre timer. Jeg bruger ikke engang tre timer på min egne afleveringer! Nå. Men jeg håber, jeg har lært ham noget. Sidste år skrev jeg den samme stil, og jeg læste den lige igennem og er blevet meget bedre, så jeg har i hvert fald lært noget.

Vejret var skønt i dag! Så dejligt og friskt og fine blade og solskin.

Resten af aftenen skal jeg lave en lillebitte smule engelsk aflevering og måske noget fransk. Jeg har forresten købt noget Osis+ Dust It, som jo er vidundermidlet på stort set alle blogs. Kristine fra min klasse sagde det gjorde noget mærkeligt ved hendes hår, så er lidt betænkelig, men jeg ser frem til at prøve det. Mit hår mærkes lidt candyflossagtigt i dag, men jeg skal lige prøve det af. Stay tuned.

onsdag den 5. januar 2011

Halvdelen af gymnasiet er gået

Klar med skole igen. Altså altså. Var heldigvis en blød dag med morgensamling og film i fransk. Som altid var det virkelig kedeligt i religion, men så havde jeg samf, og det er jeg jo svært glad for.
Så vældig sød ud med fletning i blå elastik, blå strømper og blå neglelak + blomsterarmbånd.
Det viser sig, at der er en franskaflevering til denne uge. Ja, der er ikke noget med at starte blidt op!

torsdag den 18. november 2010

Færdig, måske

Jeg er vist færdig med biologiafleveringen. Håber jeg. Det påvirkede mig virkelig meget, ligesom da jeg sad herhjemme og forberedte mig til 24timerseksamen i 1.g og jamrede konstant over min ulykkelighed.
Gik også lidt amok på Twitter.

Det er jo ærgerligt, for jeg kan enormt godt lide biologi.
Jeg ville ønske dette var enden, men jeg har jo stadig en franskaflevering... Men jeg skal ikke noget i morgen aften alligevel, faktisk havde jeg to planer, men de er ikke blevet til noget alligevel. Det er måske meget godt, når jeg har været slacker, der ikke har lavet sine ting i god tid.
Man kan vel altid forbedre sig. Senere.

tirsdag den 12. oktober 2010

Je parle un peu français pt.4

Fredag var fjerde og sidste dag og vi startede med at dele spørgeskemaer ud i Jardin du Luxembourg, det flotteste sted i hele Paris

Ved et springvand

Så havde vi fire timers fritid, hvor Charlotte, Naja og jeg bruge tre timer på et crêperie og der var min fransklærer jo ikke med, så der er ikke lige nogle billeder derfra i denne omgang.

Så mødtes vi ved Saint-Germain kirken.

Derefter var det tid til at tage tilbage til Gare du Nord og hotellet.

Fredag var stille og rolig, og det var rart bare at slappe lidt af inden vi skulle transportere og selv og vores kufferter tilbage til Danmark. 

Alt i alt havde jeg en dejlig studietur til Frankrig. Jeg kunne godt have brugt noget mere fritid, men det kan jo aldrig være helt dårligt, når man er i Paris.

Måske kommer der nogle af mine egne billeder også, jeg vil ikke love noget :)

søndag den 10. oktober 2010

Je parle un peu français pt.2

På dag nummer to startede vi ud på Place de Vosges

Så tog vi til Pont des Arts (hvis I har set den nye sæson af Gossip Girl, så er Serena og Blair her i afsnit to - se hængelåsene, hvor kærestepar kan sætte en på med deres navne)

Vi var på Musée d'Orsay

Charlotte og jeg venter på de andre

Fugle uden for Notre Dame

Til sidst var vi på Louvre

Jeg kalder denne dag for Dødens Onsdag, for da vi kom tilbage til hotellet ved 22-tiden var mine fødder fuldstændig aflivede og jeg havde nok været nødt til at spise tyve Marsbarer for at få bare en lillebitte smule energi. Vi var i gang hele dagen, og det var selvfølgelig OK at få set alle de ting, men for fanden mand... jeg var død.

lørdag den 9. oktober 2010

Je parle un peu français pt.1

Her kommer en Pariserbombe med nogle af min fransklærers billeder. Ville gerne vise jer mange flere, for der er nogle virkelig gode iblandt, men på de fleste er mine klassekammerater på, og jeg ved ikke, hvordan de har det med exposure på random blog på internettet, så jeg forsøger at holde det lidt minimalt, men jeg kan ikke undgå at de er på flere af dem.

I får dem i flere dele, for der er ret mange!

Første dag tog vi til Forum des Halles inden de åbnede

Kiggede på Pompidou centret

Jeg skulle holde oplæg om Hôtel de Ville

Så lavede vi opgave på Sainte-Chapelle

Vi var på Conciergeriet

Udsigt til Notre Dame

Så sejlede vi på Seinen

Udsigt til Eiffeltårnet fra Trocadéro

Vi besøge Maison du Danemark på Champs-Élysées

Det var første dag! Det var dejligt at se Paris igen. Men der var godt nok meget, vi skulle lave. Om aftenen tog Charlotte og jeg til Marais og gik på indkøb. Det var fedt at opleve byen i mørke, når der kom gang i barerne og det hele. Men vi havde et curfew og var også ret trætte.

mandag den 4. oktober 2010

lørdag den 5. juni 2010

En glædelig nyhed!

Bageren har fået macarons! Da jeg havde fri, var jeg altså lige nødt til at tage et billede af dem, for er de ikke fine? De koster 6,50 kr. og det synes jeg er ret dyrt for 9 kvadratcentimeter kage. Men de er nu søde.

The baker's where I work has gotten macarons. They're really nice, I think.

søndag den 7. februar 2010

Je suis une fille française

^sikkert forkert. whatevs^

Min gode ven polyvore har hooket mig op med de her fancy ting, som jeg lige smækkede ind i en collage. Det var cirka sådan, jeg så ud i fredags. Jeg har ikke nogen af tingene selv, men næsten.

Beret - Topshop - 130 kr, T-shirt - H&M - 59,95 kr, Nederdel - H&M - 79,95 kr

Og så havde jeg de her sko på, som er mine egne og fra H&M og kostede 299 kr.

torsdag den 13. august 2009

"Jeg hedder LaaAAAuura!"

I DAG;
· Samfundsfag - Skidesød lærer, men jeg var ikke så god til det.
· Latin - Totalt crazy lærer, men meget skæg time og jeg tror virkelig jeg kommer til at holde af latin.
· Naturvidenskab - God nok lærer, men meget af tingene vidste jeg i forvejen.
· Fritime - Fransk var aflyst, så jeg gik bare hjem, fordi min far bor 100 meter væk.
· Musik - Rigtig, rigtig dejlig lærer. Og det var skægt, selvom jeg er rædsom til at synge. Vi legede sådan nogle sang/navnelege (overskriften red.) og det var vældig fornøjeligt.

I morgen har jeg fri kl. 12, fordi fysik er blevet rykket op til 3. modul. ÅH! Jeg glæder mig så meget til weekend og til at chille og stene lidt. OG SOVE LÆNGE!