Viser opslag med etiketten fitness. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fitness. Vis alle opslag

torsdag den 29. november 2012

Om crossfit med spaghettiarme

Det er ved at være et godt stykke tid siden, jeg meldte mig ud af fitnesscentret, og siden jeg blev student, har jeg mest af alt bare cyklet en masse. Men det er jo ikke hårdt. Noget der tilgengæld er rigtig hårdt er crossfit, som Linette og jeg var til i går.

Det er en form for fitness, hvor man bruger hele kroppen i både styrke- konditions- og smidighedstræning, som man kommer igennem ved forskellige øvelser.
Vi var syv til introtimen, og Linette og jeg var de eneste piger, men instruktørerne sagde, at det som regel var halvt/halvt. Først fik vi en introduktion til crossfitkonceptet og bagefter gennemgik vi de forskellige øvelser og teknikker, vi skulle bruge til dagens "workout of the day", også kaldet WOD. Derefter begynde det rigtig hårde, da vi skulle lave 4 omgange med i alt 44 gentagelser af forskellige øvelser. Og det lyder måske ikke af meget, men det var det! For man holder ikke pause imellem, man spæner bare videre til den næste, og jeg var så færdig i mine ben og især mine arme bagefter. Jeg var også virkelig, virkelig dårlig til alle armøvelserne, og det var lidt øv, for en af instruktørerne var SÅ sød, og så ville jeg jo gerne gøre det godt, ikke.
Men vi kom igennem det, og det var faktisk rigtig fedt. Det er ærgerligt, jeg ikke er medlem længere, men jeg ved bare heller ikke, om jeg gider melde mig ind, når jeg kun har to måneder tilbage i Viborg.

I dag er jeg så øm i musklerne, og det er ikke særlig sjovt at bo på tredje sal. Men det er ømt på den gode måde, og jeg kan helt klart anbefale jer at prøve det, hvis I har mulighed for det! Alle kan være med, man gør det så godt man kan, og alle har jo forskellige niveauer (og det kan godt være meget lavt, jeg er selv et glimrende eksempel). Man kan altid skalere, hvor hårdt det skal være.
Så bare afsted med jer!

Hvis nogen af jer undrer jeg over mit blå mærke på låret, så er det fordi, mit ben kom i klemme i min cykel. Ikke særlig dramatisk (desværre). 

torsdag den 22. marts 2012

Så kan man vist godt mærke, det blev jævndøgn

Solen skinner jo for vildt! Det gør mig glad. Det gør vel os allesammen glade.
Jeg var på arbejde i går, og jeg lærer hele tiden noget nyt, det er jo altid dejligt. Men jeg håber, jeg lærer noget ret hurtigt, for jeg synes, jeg mangler pænt meget for at blive dygtig nok. Jeg skal også på arbejde i morgen og på søndag. Denne uge er gået sindssygt stærkt, men det er nok også fordi, jeg ikke var i skole tirsdag og onsdag og brugte det meste af dagene på at vente på, at jeg skulle på arbejde.

Nå. I aften skal jeg lave mad (det bliver rart at få noget andet til aftensmad end edamame bønner og havregrød) og så skal jeg i fitness.
Hvor mange is har I fået i år? Jeg har nemlig ikke fået nogen, og der er åbnet et nyt issted med italiensk is, som jeg ikke har prøvet. Og det italienske issted der var der i forvejen har jeg heller ikke været forbi i denne sæson. Det må jeg altså få gjort noget ved!

Orv, og så skal I lige se en fin invitation, som jeg fik af Sarah i dag:

Er den ikke cool?! Jeg er godt nok imponeret af, at hun har kunnet planlægge hvor det hele skulle sidde, og hvad der skulle stå, og blindgyder osv. Sejt!!!

mandag den 19. marts 2012

En spændende uge

Venner, jeg tror den her uge bliver ret nice!
I morgen er alle mine moduler aflyst, så jeg har fri, hvilket i sig selv er ret fedt. Men kl. 15 skal jeg starte på mit nye arbejde, og dét er også fedt! Jeg har fået arbejde på en sushibar her i byen, og jeg er virkelig spændt på det. Jeg skal også arbejde onsdag og vist også fredag.
I denne uge skal jeg også i biografen to gange. Jeg skal se The Hunger Games og Extremly Loud & Incredibly Close, og jeg glæder mig helt vildt, for jeg var dødvild med begge bøger, og jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvordan filmene er blevet.

Lidt senere skal Linse og jeg i fitness og så har jeg en franskaflevering til i aften, som jeg ikke er begyndt på endnu. Men solen skinner, og jeg har smækbukser på, og jeg har lige bestilt det, der forhåbentlig ender som min gallakjole, så det hele er ret dejligt.

mandag den 12. marts 2012

Resten

Lørdag aften kom Dorthe Daddel på besøg, og så så vi Friends With Benefits og gik på café, hvor vi fik en chai latte og en limelimonade. Det var rigtig hyggeligt! Det var jo sent om aftenen, så der var så ikke så mange mennesker, og belysningen var rigtig god og de spillede noget jazzagtigt musik. Eller måske bare ren jazz. Jeg ved det ikke. Beklager virkelig mine lortebilleder, det er helt åndssvagt så meget værre kvaliteten bliver, når man klemmer lidt på dem.

Søndag formiddag var jeg i fitness, og bagefter cyklede jeg ud til Kamilla for at hænge lidt ud, inden hun tager på skiferie. Der har jeg ikke så meget at vise udover denne leverpostejsmad, som jeg fik og godt kunne lide.

Snart skal jeg i fitness (i-fucking-gen), og så har vi AT skrivedag i morgen, hvor jeg (surprise, surprise) skal til fitness om morgenen. Phew. Det er godt, jeg har Linse, der slæber os afsted. Jeg håber fandme snart, man kan se noget.

torsdag den 8. marts 2012

Slut med terminsprøver

I går havde de sproglige fra min klasse terminsprøve, så jeg skulle slet ikke i skole! Brugte langt det meste af min dag på at se min nye, gode serie, "Happy Endings" (og jeg er altså nødt til at indse, at jeg ikke er Penny i dansk gymnasieelevsudgave), men jeg hængte også nogle billeder op, som jeg har haft liggende siden august. Det er et billede af Alex Turner fra Arctic Monkeys, som jeg købte efter deres koncert på Roskilde. Og så er det et billede, som Bea tegnede til mig til min fødselsdag.

I dag var jeg til terminsprøve i fransk. Det gik meget godt, men det er jo svært at sige, for jeg kan selvfølgelig ikke se nogen fejl i det, jeg har skrevet. Vi havde 4 timer, mens mange af de andre sprog havde 5 timer, så vi skulle vente en time på at hente vores ting. Den brugte Charlotte, Monica og jeg på at køre op i byen, gå lidt rundt og så køre tilbage for at sidde i Charlottes bil og spise slikkepinde.

Har lige været til body flow med Linsanity, og nu skal jeg nok lave lidt lektier til i morgen. Det har jeg ikke gjort hele ugen.

mandag den 27. februar 2012

Første AT skrivedag

Jeg mødtes på skolens bibliotek med Linette i morges, og så har vi brugt det meste af dagen på at lave problemstillinger, bestille bøger på biblioteket og booke fitnesstider og have det skægt med at skrive det ind i diverse digitale kalendre. Kl. 15.35 tog vi til zumba. Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg elsker det eller hader det. Nu er jeg i hvert fald herretræt. Og skal også i bad. Og lave engelsk stil til i aften. Og lave lektier.

Meeen... nu er vi i hvert fald i gang. Vi skriver om pesten, ligesom mega mange andre kan jeg se på bibliotekets nuværende udvalg af pestbøger.
I næste uge har jeg booket fitness mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og søndag. Lad os nu se, ikke?

torsdag den 2. februar 2012

Brunch

I dag havde jeg reelt kun ét modul, hvilket vil sige, at jeg fik fri kl. 10.35. Derfor tog Ida, Dorthe, Bea og jeg hinanden og vores Sweetdealbeviser i hånden og gik op i byen for at spise brunch.

Man kunne vælge 9 ting ud af mange, og det havde vi fået for 85,- mod normalprisen 170,-. Ret godt gået!

Jeg fik røræg, brunchpølser, bacon, bagt tomat m. ost, yoghurt m. müsli, frugt, pandekage m. honning/sirup, havregryn m. rosiner og en kop kakao. Det var vildt lækkert, og lige hvad jeg trængte til.

Jeg er pissetræt nu, har ligget og sovet på sofaen. Skal egentlig til fitness, men jeg ved ikke helt om jeg dropper det, når jeg er så røvtræt. Men jeg tager nok til det. Drømte ellers, at jeg kom for sent, og så havde de fjernet det ene omklædningsrum pga. renovering, så mænd og kvinder skulle klæde om sammen. Ret ubehageligt. Måske er det et tegn, men jeg tror, jeg tager chancen.

onsdag den 18. januar 2012

Lang dag

Åh. Jeg er træt nu. Var i skole fra 8-15, hvorefter Ida og jeg tog til bodycombat i fitnesscentret. I aften er der forældresamtaler på gymnasiet, og jeg havde egentlig meldt mig på at snakke med min fransklærer, men jeg sagde til ham, at min mor skulle til foredrag (hvilket hun skal, men jeg havde bare tænkt mig at tage afsted alene), så jeg kunne ikke komme. Gad ikke lige til at gå derop for 6 minutter.

I går var Ida og jeg ude at gå en tur nede omkring søen. Se hvor pænt:

Jeg har det rigtig godt med min iPhone, som jeg har døbt Lionel Juicz. Det kan jeg godt lide, det lyder som navnet på en shady forretningsmand. Skal dog lige vænne mig til, at den skal lades op så tit; min gamle telefon kunne jeg nøjes med at lade op højst en gang om ugen. Det er lidt anderledes med denne her! Men jeg bruger måske også bare strøm ret hurtigt, fordi jeg synes, det er så fascinerende, at jeg kan tjekke mails i Rema 1000.

søndag den 15. januar 2012

Søndag, og I er søde

Skriver fra iPad'en, så det er ikke den bedste billedkvalitet. Det kan også være, jeg udelader et par kommaer, fordi jeg ikke gider trykke hen på det tastatur der har dem.


Er lige kommet hjem fra bodytoning, og nu sidder jeg og syr en knap bedre fast på min jakke. Synes det er ret nice gjort af mig, sådan lige to gode ting klaret her søndag middag.

Jeg vil gerne sige TAK for at I har været så søde til at kommentere på det sidste, det gør mig mega glad! Jeg har før i tiden ikke været så god til at svare, men jeg arbejder på at forbedre mig kraftigt. Så bliv endelig ved med det, hvis I har lyst!

mandag den 9. januar 2012

Stakkels os, hvor det regner

Det sneede endda temmelig meget i formiddags. Nåede lige at snakke med nogen om, om vi mon fik snefri, før det begyndte at regne og det blev skyllet væk. I øvrigt er jeg ret vild med, at vi som 3.g'ere er otte år gamle og født på Fyn i 1934, når det kommer til snefri.

Lige om meget lidt tager jeg til fitness, og bagefter skal jeg spise aftensmad, i bad og lægge ny neglelak. Ak ja. Må snart til at finde mig et plot i mit liv.

mandag den 14. november 2011

Åh, jeg føler, jeg er bagud med SRP forberedelserne

Her til aften har jeg været til bodytoning, og det var OK hårdt!! Nu sidder jeg og ser fjernsyn (de har givet os gratis kabeltv igen!) mens min mor og 14årsbror er i biografen for at se Tintin.
Jeg har fået Mindy Kalings bog, og wauw, hvor jeg glæder mig til at læse den! Og så er der kommet Hunger Games trailer, og det er sgu ret fedt det hele.
I morgen har jeg prøve i naturgeografi, som jo er det værste fag man kan udsætte mig for. Jeg hader det så meget! Det handler om olie, og jeg har slet ikke lavet lektier til hele det her forløb, så det ender nok ikke særlig godt. Måske jeg kan nå at læse lidt op. Måske ikke.

torsdag den 3. november 2011

Det her var altså for grimt til ikke at vise

Hæ.
I ved det dér oliespil, ikke? Det var faktisk ret sjovt. Og vi fandt en masse lækker olie. Men jeg tror ikke, vi vandt. Hvis man blev nummer 1 blandt alle hold i Danmark kommer man til verdensmesterskab i OilSim i London. Rimelig eksklusivt kan man vist roligt sige.
Jeg har været til fitness her til aften og så skal jeg lave fransk stil. I morgen er det J-dag; det er ikke noget, jeg har været til før, men måske skal jeg i byen i morgen, når "sneen falder". Herregud. Er det muligt at lyde mere provinset (men det er jo så også her jeg bor, så hvad kan man gøre).

onsdag den 2. november 2011

I morgen skal jeg spille et oliespil i fem timer

Oh, jeg har lavet en masse de sidste tre dage! Føler jeg. Mandag var jeg til fitness, i går havde jeg Elevfransk og fitness og i dag havde jeg også Elevfransk. Og i morgen har jeg Elevfransk og fitness. Nå. Men det er vel meget fint. I morgen skal jeg også spille et spil om olie i naturgeografi, som er det værste fag i hele verden og jeg bliver så arrig, når jeg har det! Nå, men det skal jeg, en slags "inkursion".

Hm. Ellers sker der ikke så meget. Just living life, ya know. Fryser en gang imellem. Har det varmt en gang imellem. Almindelige fysiologiske tilstande.

onsdag den 28. september 2011

Juhu, det virker


Mit PhotoBooth virker igen! Det viste sig, at jeg bare skulle slukke min computer. Hæhæ. Men jeg slukker den altså næsten aldrig, så det tog lige lidt tid. For at fejre det, får I her tre mere eller mindre gode billeder af mig. Fedt, hva'... Har jo ikke haft det i omkring en uge, er jo nødt til at være lidt camwhore igen!

Kan I huske, at jeg sagde, at jeg aldrig gik i skole? Hm. I dag havde jeg først fri kl. 14.55. Det var sindssygt, har jeg vist ikke prøvet før i 3.g. Har været ude at gå tur med Kamilla i eftermiddag, og bagefter tog jeg med Gitte, som jeg gik i grundforløbet med, til body flow.
Og nu er der Desperate Housewives! Og min mor har læseklub, og hun har bagt brombærtærte, såå... det er jo også godt.

søndag den 4. september 2011

Venner med kørekort

Dorthe fik sit i fredags, og her til formiddag kørte hun mig hjem efter vi havde været i fitness. Det er sgu sejt nok. Ville jeg også gerne. Godt jeg har Lisbeth, når der ikke er økonomi til et lyserødt kort!

tirsdag den 23. august 2011

Nu er det måske ved at være sommer igen

Der går lidt tid mellem mine indlæg for tiden, men jeg gider heller ikke bare skrive, at jeg går i skole. Så det kommer nok lidt sporadisk.

I dag har jeg ondt i mine ben, for jeg løb over 2 kilometer i idræt i går, hvilket jeg er pænt glad for, for jeg er jo ikke ligefrem en person, der kan lide at løbe for at løbe. Jeg kan godt lide at løbe sprint, for det går stærkt, men det med at løbe for at gøre det, det går jeg ikke op i.
I dag i idræt kunne man gøre, hvad man ville (jøsses, sikke seriøst 3.g er), så Dorthe og jeg tog op i fitness og lavede crosstrainer og kondicykel. Og derudover, så gik Ida og jeg rundt om søen i eftermiddags. Så av av, stakkels ømme lår.

Ellers ved jeg ikke hvad. Er I også ved at få stress over afleveringer allerede? Jeg kan virkelig ikke komme i gang med min engelsk!

mandag den 18. april 2011

Ben

Jeg har ikke blogget i weekenden, men den var ikke særlig vild. Jeg så fire film. The Breakfast Club, Almost Famous, Skønheden & Udyret og Den Lille Havfrue. Så det var da godt. Var også til bodytoning og på besøg hos min farmor i Silkeborg.
Det er påskeferie, yessir. Har været til body flow og nu sidder jeg i køkkenet og hører radio og læser Sirene, og skal vel også i gang med de tre afleveringer, der skal laves her i ferien. Jeg håber, I laver noget skægt.

Det var eddermame besværligt at tage et benbillede! Her kan I se to temmelig handicappede forsøg.

Altid så elegant og yndig!

søndag den 3. april 2011

Orm

Jeg havde en rigtig hyggelig tur til Århus i går, som I kommer til at høre mere om senere, jeg skal lige have overført nogle billeder fra mit kamera, som jeg havde med, fordi Ida og jeg jo begge har blogge, der kræver billeder af outfit og drikkevarer.

I stedet kan jeg vise jer et billede af en regnorm, som jeg fandt på vej hjem fra spinning i formiddags. Jeg har ikke holdt en regnorm i hånden i mange år, så det måtte jeg lige prøve. Det kildede på en lidt klam måde. Skægt nok.
Spinning var OK hårdt, men jeg tror det kunne være endnu hårdere, hvis man gjorde alt hvad instruktøren sagde. Jeg svedte nu alligevel rædsomt meget.

onsdag den 30. marts 2011

Step + sushi

I går var det tirsdag, og alle ved, at jeg laver mad om tirsdagen. Men det gjorde jeg ikke i går. Mais Laura, pourquoi? Mut og jeg var oppe på min gamle folkeskole, hvor 13årsbror nu har sin daglige gang, da selv sammes klasse havde haft et projekt om forskellige lande, og så var der udstilling i går. Bagefter tog jeg direkte ned i fitteren, hvor jeg havde meldt mig på Step Let Øvet. Bea og Dorthe skulle også have været med, men de kunne ikke alligevel, så jeg var on my own. 
Det var jo et let øvet hold, noget instruktøren også pointerede, da jeg sagde, at jeg aldrig havde været til step før. Venner, hvis I er begyndere, så meld jer på et begynderhold. Jeg siger det bare! Så undgår I at blive skrupforvirrede over bokstrin, T-trin, B-trin, A-trin, hælspark, backlunges, basistrin, tretrin, helikopteren, gyngehesten og alt det jeg ikke kan huske, fordi jeg ikke kunne finde ud af det, hvilket var pænt meget. 
Jesus Christ. Jeg følte mig temmelig dum, det kan jeg godt fortælle jer. Der var en af nyhedsoplæserne fra regional tv som kom og sagde "du klarer det bare rigtig flot, når det er din første gang!" hvilket var pænt af hende, og de andre damer var også søde, men nøj. Nu har jeg meldt mig på et begynderhold om en måned. Så tager vi den derfra, ikk'!

Da jeg kom hjem havde min mor hende sushi. Jeg havde glemt hvor godt jeg kan lide det.

Og her er et billede af mig nu. I tror nok, at jeg går med den dumme strikcardigan hele tiden, fordi jeg altid har den på på billederne. Det er i og for sig også rigtigt nok, for jeg har den ret tit på herhjemme, fordi vores dumme lejlighed ikke har opdaget, at det er april om lidt.

Er i øvrigt begyndt at sige at ting er dumme, selvom de slet ikke er det. Ucharmerende. Må holde op. 

Sikke meget ævl der var i det her indlæg. 

torsdag den 17. marts 2011

Jeg har optaget en vlog, men jeg tror altså ikke jeg uploader den

Hej yndlingsmennesker. Jeg har lige optaget en vlog, hvor jeg fortæller lidt om mit liv for tiden, og hvorfor min blogging er inde i en temmelig dårlig spiral. Opsummeret, så er mit liv virkelig kedeligt for tiden. Jeg laver lektier, laver afleveringer, kigger Internet og går til fitness.
I går var Bea, Dorthe og jeg til boxercise, og min lave krop var meget ked af det, men den holdt heldigvis ud. I dag valgte jeg at gøre endnu mere trist til mode, da den tog med mig og de to andre til bodycombat. Stakkel. Nu har den lige været i bad og fået nattøj på (deraf den fierce T-shirt), og så skal vi nok strække lidt ud (eller se fjernsyn).
Hvis I godt vil se en ucharmerende og uforståelig Laura, så sig til, men ellers kan vi også godt lade være.

Blogging bliver nok ved med at være temmelig sporadisk, men jeg er bare ret uinspireret. På lørdag skal jeg til fødselsdagsfest, så det kan være det bliver lidt skæggere! Who knows.

Men tak for at I stadig er her, jeg skal også snart have købt præmie til 100læserskonkurrencen, og jeg ved godt hvad det skal være, jeg skal bare lidt have det indkøbt.