Viser opslag med etiketten indkøb. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten indkøb. Vis alle opslag

mandag den 20. februar 2012

Vintage Barcelona - Riera Baixa

Når jeg er i udlandet, så skal jeg i vintage butikker! På mine googlesøgninger havde jeg lagt mærke til, at mange af butikkerne lå i den samme gade, nemlig Carrer de la Riera Baixa i El Raval kvarteret.
Det er slet ikke en ligeså charmerende gade som f.eks. Brick Lane i London, der var ikke rigtig andre mennesker, da vi var der og der er heller ikke nogle caféer og den slags lige i dén gade – det er der så i de andre gader rundt om. Men der er en håndfuld vintage butikker, og det er jo egentlig det vigtigste.

Disse billeder er fra en butik, hvor man egentlig ikke måtte tage billeder, men jeg så altså først skiltet efter. Det var en rigtig fin butik, og her var mange af tingene dateret efter årtier. Jeg købte ikke noget her, men jeg købte en rigtig flot sort kjole i en anden butik, hvor der var udsalg, så jeg fik den til 14€.

Priserne er vist allesammen normale vintagepriser. Der var udsalg mange af stederne og i det hele taget i mange af de andre butikker i Barcelona.


How to get there:
Metrostation: LICEU. (den ligger på Ramblaen)
Gå ind ad Carrer de l'Hospital (når man står mod næsen mod Columbussøjlen er det til højre). Fortsæt hen ad den, og så ligger Riera Baixahøjre hånd et stykke nede ad gaden.

søndag den 29. januar 2012

Om min busyass weekend

Jeg havde jo en del ting at lave her i weekenden, i hvert fald i forhold til standarden.
Lørdag formiddag skulle jeg have spist brunch, men det Sweetdeal-tilbud vi havde købt, gjaldt åbenbart kun mandag-torsdag. Så vi er nødt til at droppe et modul eller halvandet engang. Ja, sådan er det jo nogle gange, man må ofre sig!

Klokken 12 steg jeg på toget mod Århus, hvor jeg skulle besøge Alisa.

Alisa er en af mine veninder fra folkeskolen, og hun blev student i sommers, hvorefter hun gik direkte videre til tandlægehøjskolen i Århus. Jeg har ikke snakket med hende i mega lang tid, så jeg syntes det var på tide, at jeg kom og besøgte hende. Det var rigtig hyggeligt, og jeg synes det er så vildt, at hun går på en rigtig videregående uddannelse. Det lyder ret hardcore, men også vildt spændende, og jeg glæder mig enormt meget til at jeg selv skal i gang. Hun havde lige været til eksamen, og det var heldigvis gået godt.
Jeg kiggede i hendes volapykagtige tandlægebøger, og her er et lille udklip fra hendes anatomibog, som helt ægte og legit stod der.

Er det ikke langt ude? Hvis I nogensinde støder på nogen, der har fået læsioner eller fjernet forreste del af deres pandelap, vil I så ikke godt lægge mærke til kvaliteten og kvantiteten af deres jokes?!

Jeg tog toget tilbage til Viborg kl. 18, og kl. 20 gik jeg ned i Kristine og Idas lejlighed, hvor jeg skulle i byen med nogle af pigerne fra klassen. Jeg skulle jo tidligt op næste dag og i IKEA (og så skal man altså være frisk), men jeg kom alligevel hjem kl. 3 om natten.

Søndag stod jeg op 08.35, og så kørte min mor og jeg i IKEA. Det var en rigtig hyggelig tur, jeg er fuldstændig tosset med den svenske mastodont, og vi skulle jo se det hele. Vi kom hjem med en masse ingenting, men jeg fik en dimmer til at opbevare neglelak på, hvilket jo var mit mål. Det er sådan en ting, man har i brusenichen til shampoo osv. Men den kan bruges, nu skal den bare skrues op.
Vi fik også kjötbullar, som faktisk smagte overraskende godt. Har aldrig fået det før, men det var godt.

Ja okay, jeg var altså pænt sulten! Det er noget meget brunt mad.

Så jeg har været ret træt hele dagen, og jeg sov også igennem håndboldfinalen, hvilket absolut ikke gjorde mig noget. Har ikke lavet lektier til i morgen. Sådan kan det gå.

Og hey, 3.g'ere! Er I spændte på AT-emnet?! Min dansklærer siger, det er ret bredt, men lad os nu se, hvad det bliver til.

onsdag den 4. maj 2011

"Do you know where there is a grænsekiosk?"

Jeg har aldrig rigtig været sådan en der tog til Tyskland for at købe ind. Ikke desto mindre var det det, jeg gjorde i går, da Ida og hendes lille bil fragtede os til Flensborg og tilbage igen. Vi skippede idræt og halvdelen af engelsk, tog toget til Bjerringbro hvor bilen holdt og kørte så afsted sydpå. Der var lidt problemer med at finde motorvejen, men det gik.

Vi kørte via Padborg, og endte direkte nede i Flensborg (jeg tror man skulle have kørt via Kruså, for at komme direkte til grænsekioskerne, det var nemlig den vej, vi kørte hjem, og der var en del), hvor vi fandt en butik og købte nogle ting. Vi var gået ind i en autohandler efter vejanvisninger og havde fået et kort, som vi kørte efter for at komme op til grænsekioskerne, men vi kørte forkert, og det var min skyld, og så kørte vi rundt i Flensborg i 20 minutter for at komme derop. Klokken 8 var vi i Danmark igen, og så var jeg i Viborg kl. halv elleve.
Stor ros til Ida for ikke at køre galt, tak ven.

Jeg købte en del, men meget af det var ting, folk havde bestilt. Charlotte skulle bl.a. have nogle eucalyptusbolcher, min mor skulle have to kasser dåser og min far skulle have tre. Og så købte jeg chokoladegaver til min mor og bror. Det eneste, jeg købte til mig selv, var det på billedet. Lækkert nok.

Har I nogensinde hørt om en butik, der ikke tager Visa?! Ikke Electron eller noget af det stads, helt almindeligt bundsolidt VisaDankort?! Nej, vel???

onsdag den 20. april 2011

La biblioteca

I dag stod jeg op, klædte mig på, spiste morgenmad, så Glee og tog på biblioteket. Her fandt jeg en bog og læste i den i to timer. Jeg sad i en mega fed stol, som var ligesom en lille hule. Æv, jeg ville have taget et billede af den, men det glemte jeg.
Klokken halv tre mødtes jeg med Alisa, hvor vi gik i butikker og spiste is. Jeg købte en kjole i Vila (jeg kan ikke særlig godt lide Bestseller koncernen, som byen oversvømmes af, men jeg synes Vila er det pæneste, selvom jeg får lidt hovedpine af det), som var sat ned til 150 kr. med fine læderdetaljer. Men jeg overvejer den stadig lidt.
Og nu er jeg hjemme, og er sulten!!! Totalt kedelige indlæg for tiden. Er jo på påskeferie, baby!

tirsdag den 21. december 2010

JULEFERIE!!!

Så blev det min tur! Kom i skole til rundstykker og så i kirke, hvor jeg faktisk var lige ved at græde. Skræmmende. Jesus har åbenbart større effekt på mig end jeg troede.
Tog så hjem og så gik jeg ned for at købe julegaver. Brugte latterligt mange penge i Imerco, og det blev også til lidt i Vero Moda, H&M, Matas, Fætter BR, en taskeforretning og en undertøjsforretning. Men nu er der vist styr på det! Selvom jeg glemte at købe til 16årsbror (han var endda med mig den første halvdel af tiden...). 

Er I klar over, hvor svært det er at pakke en grydeske ind, så det ikke ligner en grydeske? Pænt umuligt.

onsdag den 10. november 2010

Jeg har købt nye ting

16årsbror arbejder i centret hernede på gågaden, og i går aftes var der rabataften for de ansatte og familie og venner. Jeg havde inviteret Ida med til det, så vi gik derned kl. kvart over syv eller sådan noget.
Jeg købte nogle lidt kedelige ting, selvom jeg fandt DANSK bukser til 50 kroner (de var så bare alt for små og ret grimme), og jeg prøvede en rigtig fin støvet karamelfarvet oversize (det var mange adjektiver) skjorte fra Vila, men den sad mega underligt på mig.
Det endte med to af de dér gennemsigtige mapper, et kladdehæfte, en virkelig pæn lilla neglelak* fra Gosh, en cola og strømpebukser fra Tiger. Jeg ved ikke hvordan de dér strømpebukser er, men til 30 kroner er det værd at prøve. For ikke at tale om at jeg er i seriøs strømpebuksetørke. Er tit nødt til at dobbeltpakke, fordi det er så koldt, så de bliver brugt endnu hurtigere. De her er i 80 denier, så de kan måske holde til mere end mine normale 40.**

*shout-out til Linnea, hej Linnea!
**det bedste ved strømpebuksetykkelse er, at det lyder som et kodesprog. "20 den, nej puha nej, eller er 100 den måske ikke lidt overdrevet?"