Det var mange billeder, men jeg kunne ikke bestemme mig, så nu får I bare en masse (og av, hvor ser jeg kunstig ud).
Min mor og 14årsbror tog til London i morges – han fik en rejse dertil i konfirmationsgave, så 17årsbror og jeg er alene hjemme, men han skal arbejde en masse, så jeg er her meget selv.
I morges stod jeg op kl. 8, gik i bad, drak smoothie, gik i Føtex, og så tænkte jeg, at nu hvor vejret var så godt, så var det jo meget passende at tage min cykel, Lisbeth, med ud på en lille tur.
Var afsted i fire timer, mand! Cyklede ned langs søen, så op til sydbyen, og så tænkte jeg, at jeg gerne ville ud til Hald Ege, men jeg var ikke helt sikker på vejen. Så jeg cyklede ud til Liseborg Centret, og så fandt jeg en vej, hvor jeg kørte udenom nogle plantager, og så endte jeg i Hald Ege. Der ligger en kæmpestor og skøn sø tæt på, så der cyklede jeg ud. Da jeg var lille plejede vi at tage derud og bade, og jeg tænkte, at jeg lige kunne soppe lidt, men jeg kunne ikke finde det sted, så jeg endte ude ved en inderø, som jeg gik tur rundt om/på, og hvor jeg også soppede, og det var simpelthen så rart. Jeg tror, den der inderø var 3-4 kilometer i omkreds, men på et tidspunkt krydsede jeg ind over, fordi jeg ikke kunne huske, om jeg havde låst min cykel. Da jeg kom tilbage til min cykel var jeg blevet mega sulten, og jeg havde ikke nogen penge eller noget at drikke med, så jeg cyklede tilbage mod Viborg ad en sti, der gik direkte mellem Hald Ege og Viborg, som jeg slet ikke kendte.
Jeg ved ikke hvor langt jeg cyklede, måske 20 kilometer eller noget. Og så den tid, jeg gik ude på den inderø. Don't know, man. Men det var fedt.
Nu er jeg nødt til at spise et eller andet.
Og hey, køb lige den kjole, jeg har på! Fandt den i går, da jeg var ude med Bea, den koster 129 kroner i H&M, og den er så rar og behagelig og med en perfekt længde (lige over knæet). Go go go!
UPDATE: Okay, jeg var lidt nødt til at finde ud af, hvor langt, jeg cyklede. Det viser sig, at jeg har cyklet 31,7 kilometer og forbrændt 1407 kcal. Så det var jo også godt nok. Hvis I vil se det, så kan I
gøre det her.